Så kom sneen og vinteren til Wisconsin

Hej alle sammen, så er jeg tilbage efter endnu en lang pause.

Igen har jeg formået ikke at skrive her på blog'en i meeeget lang tid og jeg har igen sååå meget at fortælle jer, så her kommer "lidt" om hvad jeg har fået de sidste 6 uger til at gå med:

Weekender efter jeg skrev sidst var det tid til en af de helt store events her i Madison: HALLOWEEN! Selve dagen for Halloween er d. 31. okt. men een dag er åbenbart ikke nok til at stille amerikanernes Halloween-tørst. Så hele ugen op til d. 31. stod i Halloween'ens navn med udklædningsfester, pumpkin-carving (græskar-udskæring), pumpkin pie bagning, osv. Ud over at mange selv holdt private Halloween fester, afholdte selve byen også en stor fest, hvor de aflukkede hele Madisons hovedgade. Vi betalte en lille skilling for at komme ind på den aflukkede hovedgade, hvor alle barerne ligger, og dér blev vi mødt af et menneske mylder uden lige! Folk var helt fantastisk klædt ud som alt lige fra rygende skorstene til Packman, som blev jaget ned ad gaden af diverse monstre... det var et helt fantastisk syn!
Som I kan se ud fra billederne var jeg klædt ud som død fængselsfange sammen med 2 andre tøser, Sofia og Anne, og vi var så lænket sammen hele aftenen... det var helt kanon!







Nåhh, ja men så tog jeg også et lille smut til Milwaukee, hvilket er den største by i Wisconsin. Det var en tur planlagt af BRIDGE, så vi var en stor gruppe af internationale og amerikanske studerende der var afted i en flot gul Schoolbus.
I Milwaukee besøgte vi Milwakee Public Museum, gik en tur rundt i down town og endte dagen på det lokale øl-bryggeri Miller Brewery.




Tiden gik og det blev tid til sæsonens sidste College football kamp for uni's hold The Badgers. Jeg havde fået tilbudt at komme med på en Badger Fan Bus som opvarmning op til kampen, så det kunne jeg jo ikke sige nej til og fik skaffet mig en billet til kampen.
Så lørdag morgen alt for tidligt steg jeg om bord på "The Short Bus", som den bliver kaldt, og var så ellers omgivet af glade mennesker og fantastisk stemning i timerne op til kampen. Og med høj musik strømmende ud fra bussen, hvor der blev sunget, skrålet og hujet med, kørte vi rundt i Madisons gader og havde det super.

Flere uger gik med enorme mængder af lektier, eksamniner, prøver og pludselig var det tid til at min kære familie kom på besøg, jubii. Fredag aften d. 16. nov. tog jeg den 3 timer lange køretur til Chicago for at hente dem. Ihh, det var nu skønt at se dem igen og gi' dem en ordfentlig krammer =)
Mutti og Dadda havde lejet en bil hjemmefra... og hvilken bil! En mother fu.... big ass Cadillac, mumsfiibaba den var lækker og dejlig stor! Så vi satte os ind og satte kurs mod Madison, mere specifikt min vætsfamilies hus. Dick og Doris havde nemlig tilbudt at min familie kunne bo hos dem i de 10 dage de var her. (Det understreger igen den overdådige gæstfrihed jeg har mødt her i Madison)




De næste 10 dage vi havde sammen blev brugt på en masse forskelligt:
Den første weekend kørte vi nordpå til Green Bay, da et af mine helt store ønsker var at komme til at se Green Bay Packers spille på deres hjemme stadion Lambeau Field (til dem der ikke ved det: Packers spiller i den amerikanske NFL, National Football Legue). Det var en KÆMPE oplevelse at sidde dér, følge spillet, føle den helt utrolig stemning, suset på stadion når et touchdown eller field goal var tæt på, råbe, skrige og heppe. Det var en oplevelse for livet og jeg vil aldrig glemme det.

Efter Green Bay brugte vi de følgende 5 dage i Madison, hvor jeg fik vist mor, far og Jon byen og de fik mødt en masse af de mennesker jeg ser og er blevet tætte venner med. Det er skønt at min familie nu har et billede af min hverdag her i Madison, og at de kan sætte et ansigt på de mennesker, som har betyde alt for mig de sidste 4-5 måneder.

Torsdag var det så tid til den store amerikanske tradition Thanksgiving. Denne afholdt vi med Dick og Doris, hvor vi var blevet inviteret til den helt store familie Thanksgiving dinner hos Doris' bror. Så den stod på en ordentlig kalkun, tranebærsovs, søde kartoflere, mm. og så selvfølgelig 4 forskellige slags pie til dessert, MUMS!
Fredag morgen var det så Doris' tur til at invitere venner og familie over til endnu et ædegilde, hvor hun diskede op med endnu flere lækkerier... puhh, jeg havde lige nogle dage herefter, hvor min lyst til mad var ret så begrænset =)







For at afslutte min families besøg med manér brugte vi den sidste weekend i Chicago.
På vejen derned kørte vi dog lige forbi min veninde Amys familie, som har en kæmpe farm i det nordlige Illinois. Her blev vi vist rundt på farmen, fik en tur i en af de store høst-maskiner og om aftene spiste vi middag på den lokale restaurant, hvor hele byen hang ud. Det var spændnende og lidt specielt at opleve hverdagen og livet i sådan et lille amrikansk samfund. Amys familie var dejligt åbne, positive og glade mennesker (ligesom Amy), så det endte med at blive en utrolig hyggelig eftermiddag og aften.




Nåhh, men afted mod Chicago, hvor Mutti og Dadda havde besluttet, at vi skulle leve det søde liv endnu engang... så vi chekkede ind på det 4 stjernede Hilton Chicago, WOW der var stil over det!
De sidste 3 dage brugte vi rundt i Chicago, som viste sig at være en virkelig spændende by med masse at se og lave, skønt!












(Entre Hall'en til Hilton)

Nu er jeg så "alene" igen og har travlt med at nyde de sidste uger af semestret samt alle mine dejlige venners selskab, før det er for sent, SNØØØØFT! Jeg er blevet så utrolig glad for det herovre, at jeg har svært ved at forestille mig at skulle rejse. Ikke at jeg ikke savner jer derhjemme og glæder mig til at se jer alle samen igen, men jeg føler bare slet ikke, at jeg er "færdig" med Madison. Så det bliver en emotionel og ret hård omgang at skulle sige farvel til byen og alle de dejlige mennesker jeg har mødt her =(

Som sædvanligt vil jeg slutte af med en lille vejr-melding: VI HAR ENDELIG FÅET SNE OG VINTER! Den sidste uge har været rigtig kold (dvs. dags temp omk -5 celcius og natte temp ned på -15) og i går kom den første sne, så nu er det fint og hvidt derude. Og da temperaturene ikke ser ud til at hæve sig over frysepunktet i den kommende tid, skulle det gerne blive liggende et godt tykke tid, jubii. Faktisk skal jeg ud og afprøve mine ikke eksisterende langrends ski-evner på tirsdag, så det skal nok blive sjovt.


(udsigten fra mit vindue i går eftermiddags)

Hav det nu rigtig, rigtig godt derhjemme og glædelig december herfra sne-land!
Glæder mig til at se jer alle sammen når jeg engang igen sætter min fod på dansk grund =)
De varmeste hilsner og tanker fra Sara.

Så er jeg tilbage efter en travl, travl, travl måned!
Wow, der er sket så meget at jeg ikke rigtig kan skrive eller huske det hele... men jeg skal gøre et forsøg:

Weekenden efter jeg skrev sidst stod i familiernes tegn. Fredag var nemlig den helt store dag for min ene roommate: hendes 21 års fødselsdag! Herovre har man jo ikke rigtig noget liv før den dag indtræffer, så der skulle rigtig festes igennem. Så fredag eftermiddag kørte vi tre roomies op nordpå til ”The Wisconsin Dells”, som er det område de to tøser kommer fra. Vi gjorde os klar og så stod den ellers på stor fest med hele familien, alle vennerne, mad, øl og god atmosfære. Festen blev holdt på en pub/bar/restaurant agtigt-noget-sted og der blev virkelig gået til den. Det var utrolig sjovt at møde hele hendes familie, som var dejligt imødekommende og åbne, og det var ret interessant at få et indtryk af en helt igennem normal amerikansk familie. Specielt da den eneste ”voksen-kontakt” jeg har haft her i USA har været den værtsfamilie, jeg boede hos den første uge.
Lørdag kørte vi godt smadrede hjem til Madison og så var det ellers tid til endnu et familie-møde. Denne gang var det min BRIDGE partner (Building Relationships in Diverse Global Environments) Amys forældre og 3 søstre jeg skulle møde. Amy holdt nemlig et tail-gate party for hendes familie og venner (noget man holder før American Football kampe). Der var disket op med diverse snacks og kager, ”Brat’s” (bratwursts) og hamburgere blev tilberedt på grillen og øllene var lagt på køl... ahh, det var LIGE hva mine tømmermænd ku’ li’! Som altid blev jeg taget rigtig imod. Alle var åbne, glade og interesserede, så det blev en rigtig hyggelig eftermiddag som udlivklede sig til en sjov aften på byens Stadium Bar, hvor vi fulgte kampen.
Folk her fra The Midwest er, til min store overraskelse, faktisk utolig venlige, gæstfri og interesserede... og det er altså IKKE på den overfladiske måde, som jeg havde hørt om og forventet. Det er virkelig dejligt, og jeg føler mig altid velkommen når jeg møder nye mennesker.

Nåh, men efter en fantastisk weekend skulle der virkelig studeres, men i løbet af de næste 2 uger fandt jeg ud af, at jeg måske havde bevæget mig ud på liiidt for dybt vand... fagligt talt altså. For der var hele tiden prøver, quizzer, afleveringer og eksaminer, og jeg var simpelthen ved at gå ned af stress og mangel på søvn. Det værste var, at kalenderen viste, at sådan ville det være hele det resterende semester... og vi var altså kun 4 uger inde i semestret! Det var måske ikke lige sådan jeg havde håbet på at tilbringe de 5 måned her i Madison! Men så er det jo skønt at have en fantastisk storebror hjemme i DK, der kender en så godt og som er super til at lytte, så han med det samme kan sætte fingeren på problemet og hjælpe en i den rigtig retning... Du er den bedste Jon! Så efter en laaang snak med Jon over Skype fik jeg endelig indset, at hvis jeg også skulle nyde lidt af mine oplevelser herovre, blev jeg nødt til at lægge min indre perfektionist bag mig og droppe et af mine fem fag. Det lettede på eksamens og lektie situstionen, så jeg nu stadig har NOK at se til, men det kan overskues =)

Nåh, men efter 2 ugers stilhed, hvor jeg aflyste alt hvad der hed sjov og ballade (JA, det ligner jo heller ikke mig, vel?!) blev det igen sjovt at være på udveksling:
Sidste weekend var jeg og Mikkel (den danske fyr jeg delte værstfamilie med) til mountainbike-cykelløb nord for Milwaukee. Det var sammen med Sonia, vores værtsfamilies datter og hendes mand Carlos. De er begge to meget entusiatiske cykelryttere og deltager i forskellige løb i løbet af foråret, sommeren og efteråret. Dén lørdag skulle Carlos deltage, så det var rigtig spændende at følge med i processen fra at han meldte sig ind til han stod på sejresskamlen som nr. 3... sådan Carlos!

Jeg har også været til et par arrangementer med BRIDGE gruppen, hvor vi har været på skattejagt rundt i Madison, ude og spise middag og i fredags holdt vi pre-Halloween, hvor vi besøgte et ”Hunted House” og dernæst udskar græskar, mens vi spiste en MASSE pumpkin pie og drak varm æblecider med kanel og varm kakao med skumfiduser... MUMS! Jeg kan næsten ikke vente til næste weekend, hvor det rent faktisk ER Halloween og jeg skal div. udklædningsfester og græskar udskærings komsammen’er.

I går stod den så igen i fodboldens tegn... altså American Football. Jeg skulle til min anden Badgers kamp (Universitetets hold) og denne gang var det sammen med hele mit internationale ”slæng”. Vi startede ud kl 08 om morgenen hos en af de danske fyrer hvor den stod på Gammel Dansk og en reperations bajer efter fredagens festlige udskejelser... puh! Nåh, men kl 09 drog vi mod Stadion, hvor vi skulle til et officielt tail-gate party. Her nød vi endnu en kold øl, samt hotdogs og cookies imens vi kom i den helt rigtig football stemning ved at få Bucky tatoveringer i ansigtet (Uni’s maskot), det var spads! Kl. 11 startede kampen som Bagders vandt stort, godt bakket op af tilskuernes tilråb, sange og danse, det var lige så sjovt som sidste gang! Vi fejrede sejren på Stadium Bar, hvor vi nød det gode vejr udenfor... med endnu en kold ølle basse, ahh det var en skøn dag =)

Faktisk har vi haft rigtig dejligt vejr helt ind i oktober måned, men det slog til gengæld også utrolig hurtigt om og blev meget koldt! Lørdag d. 6. oktober tilbragte jeg i min bikini ved breden af Lake Monona, hvor jeg læste lektier og nød de 30 grader, det var helt vildt lækkert og lige til at klare ;-) Til gengæld slog vejret fuldstændig om i løbet af en uge og torsdag var det 5 grader, blæsende og ski... koldt! Men som I kan se på billederne fra i går, er det nu blevet varmt igen (omk 20 grader) men det holder desværre nok ikke særlig længe. Jeg har har lige tilføjet et billede fra min sejltur på Lake Mendota med David, en af de danske fyre. Han har brugt noget af tiden herovre på at lære at sejle, så vi tog os en lille tur her forleden dag, hvilket endte med at blive lidt af et eventyr, da vinden var lidt stærkere end vi først havde forventet.

Puhh, det var vidst det! Undskyld at det blev til en hel roman, jeg lover ikke at udskyde mit næste indlæg en hel måned, hihi. Håber alle har det godt hvorend I befinder jer i denne store verden?

Mange knus og kram fra mig til alle jer. (Og godt arbejde hvis I rent faktisk er nået helt til enden af denne meeeget lange roman af en fortælling =)

Tiden flyver!

Man kigger væk og pludselig er der gået flere uger... hvordan er det gået til?! Jeg har nu været i Madison i en måneds tid og er faktisk ved at føle mig rigtig hjemme her. Det skyldes nok at jeg endelig er kommet igang med studiet, at jeg er faldet til ro her i lejligheden med de to amerikanske tøser, at byen slet ikke er så uoverskuelig længere og så fordi jeg har lært en masse dejlige menneseker at kende. Specielt dét at komme igang med at læse var skønt, da det gav mig en følelse af at have en hverdag her i Madison. Samtidig var det lidt af en omvæltning og noget af et kaos i starten. Det amerikanske studiesystem er en del anderledes end det danske, så det var lidt af en prøvelse at få tilmeldt mig de rigtige fag, få snakket med diverse professorer om jeg havde de rette forudsætninger for at tage deres fag, få købt bøger og så bare at finde rundt på det enormt store campus! Det er som en by i sig selv inde i centrum af Madison, som altid summer af liv. Specielt i de 15 minutters pause der er mellem hvert fag, hvor alle skal fra ét fag til et andet... forestil jer 45.000 elever der alle sammen skal skifte klasselokale hver time! (ok, de er nok ikke alle sammen i skole på samme dag og samme tid, mæææn overdrivelse fremme forståelsen)
Én ting der virkelig er forskelligt i mit studieforløb her i forhold til derhjemme er alle de mange pop-quizzes, tests, midterms, problemsets, hand-in's, exams... alle sammen med påvirkning på min endelige karakter selvfølgelig! Det er et ræs uden lige! Så bare på de første par uger af semestret har jeg allerede afleveret 6 tests/opgaver, der påvirker min karakter i de pågældende fag... eksamensstress allerede? Det tror jeg nok lige! Heldigvis har det mere eller mindre haft den modsatte effekt på mig; jeg har besluttet mig for at tage det roligt, for ellers kunne jeg bruge hver eneste vågne øjeblik på at forberede mig til en eller anden mini eksamen. I stedet nyder jeg livet og Madison, det skal jo nok gå alligevel ;-) Har dog allerede fået mine første A'er hihi... sku lige blære mig!

Nåh, men ja som I kan høre har jeg også begivet mig væk fra bøgerne en gang imellem. F.eks. har jeg tilmeldt mig et "værsgo' her har du en amerikansk ven" program kaldet BRIDGE (Building Relationships in Diverse Global Environments). Her er vi 50 internationale studerende der er blevet koblet sammen to og to med 50 amerikanske studerende på baggrund af personlighed, fritidsinteresser, gemyt, osv. Så jeg er blevet koblet sammen med Amy, en vældig sød, glad, udadvendt og snakkesaglig amerikansk Wisconsin pige... lyder det bekendt? Vi har allerede været ude sammen, mere specifikt til min første College Football kamp mellem The Wisconsin Badgers (Madisons football-hold) og Washinton State. Kampen blev spillet her i Madison på Camp Randall som er Uni. of Wisc. Madisons stadium. Det var sammen med Amy og en del af hende søde venner og det var en helt vild oplevelse... simpelthen ubeskriveligt! Camp Randall er nærmest større end Parken og HELE byen er samlet for at feste, drikke sig fulde (også selvom kampen er kl 11 om formiddagen) og støtte op om DERES hold! Der blev sunget, danset og lavet specielle ritualer til den helt store guldmedalje og INGEN sad ned, næh nej for VORES hold spillede jo! Billederne kan give jer et lille indtryk af hvordan det var... som I nok kan se er rød og hvid Wisconsins farver (sjovt nok) og man kommer ikke til en kamp i andre farver, det ville være en skændsel. Amy er den lyshårede pige med krøllerne, hvis I skulle være i tvivl ;-)

Nåh men ud over at BRIDGE har formidlet kontaktet mellem de forskellige "buddy-par", arrangerer de også en del sammenkomster. F.eks er der herunder billeder fra vores "dessert potluck" hvor alle medbragte en national dessert... mums! Vi var tre danskere (Mikkel, mig selv og David på billedet) som gik sammen med en amerikanske pige, som havde været på udveksling i København om at lave æbleskiver og lagkage. Det var et hit kan jeg godt fortælle jer!

Nåh, men efter en hektisk lørdag med fest, farver og football havde jeg brug for lidt hygge og afslapning, så søndag tog jeg med en del af de andre udvekslings studerende på picnic, arrangeret af Madison Friends of Int. Students (samme org. som stod for kontakten til min midlertidige værtsfamile). Dvs. at deltagerne var både int. studerende samt frivillige værtsfamilier og folk fra Madison, interesserede i at møde folk fra andre lande. Vi blev hentet i downtown Madison af traditionelle gule schoolbusses og kørt ud til en gård, ca. 30 min. kørsel fra Madison. Her var der først en god omgang traditionel amerikans picnic = hamburgers, hotdogs, coleslaw, osv samt det største kagebord jeg nogensinde har set... det var LIGE hva mine "dagen derpå tømmermænd" havde brug for! Efter maden var der et par lege og lodtrækning om gaver (jeg vandt Wisconsin baseball kasketten på billedet, er den ikke fin?) og så blev festen rykket udenfor, hvor vi blev introduceret til American football, softball og golf. Det var super hygge og med Bucky Badger (universitetets maskot) som hemmelig gæst, satte det prikken over i'et for en virkelig dejlig dag.

Håber roman blev lidt sjovere med tilhørende billeder =) Skal nok prøve at skrive lidt oftere end hver anden uge. Hav det godt derhjemme eller hvorend I er i den store vide verden!

Så er ferien slut...

Hej alle sammen.

Så er jeg tilbage med nye historier fra det virkelige Madison liv! Nu har jeg været her i 2-3 uger... puh tiden går hurtigt... og jeg er endelig faldet nogenlunde til ro. Som tidligere nævnt gik den første uge mere eller mindre med at opstøve et sted at bo, og jeg har endelig fundet et super sted. Billederne nedenfor viser mit nye, dejlige, skønne, store værelse.

Ud over det har jeg måske verdens største walk-in closet og mit helt eget badeværelse, faktisk min helt egen etage i vores 3 etagers lejlighed, skønt! Og så er Monica og Courtney, mine to amerikanske roomies, fantastisk søde, hjælpsomme og dejligt sociale, hvilket er skønt for en lille dansk pige, som ikke kender særlig mange mennesker i nye Madison. De har været super til at hjælpe mig med møbler, indkøb, studie-relaterede ting, osv, så det er rigtig skønt.

Nåh, men ud over at flytte har jeg også tilbragt en hel del tid på at gå til intro-programmer for udvekslings studerende. Til min store overraskelse var ca. 20 ud af de ca. 200-300 udvekslings studerende fra Danmark, WOW, så lille et land og så alligevel så velmødt =) Nåh, men jeg har også mødt en masse dejlige mennesker fra andre eksotiske lande og vi er en gruppe som har fundet sammen og som har det rigtig godt og sjovt sammen. Herunder kan I se en del af dem. Fra venstre -> højre: 1) Andreas (Tyskland) og mig på vej til "Pizza & Bowling" i en good old fashion schoolbus. 2) Mig, Sofia (Fransk) og Anne (DK) på café på State Street, som er Madisons hovedgade. 3) Toke (DK) og jeg ved den fantastiske udsigt over én af de 4 store søer i Madison fra "The Terrace", som er det helt store hæng-ud og møde sted. 4) Tøserne: Malgausia (Holland), Sofia, Margrethe (holland), Anne og mig i byen for at fejre Annes 26 års føs'dag. 5) Nis (DK), Henrik (DK) og mig samme aften. 6) Henrik og Anne igen samme aften.

Heldigvis har vejret virkelig forbedret sig, så som I kan se skinner solen nu fra en skyfri himmel, mums! Og derfor viser Madison sig også sig også fra sin bedste side, som I kan se herunder. Selve byen er ikke så stor, men der er masser at se og lave, så jeg skal nok få nok at se til de næste 4-5 måneder. Nedenfor ses the State Capital fra State Street, samt et udkig fra the Terrace. Sidste billede er af Camp Randall, universitetets football stadium, taget lige op til at Madison Badgers (uni's football team) skulle spille mod Washington Uni.

College football er det helt store hit hér og som I kan se, forvandles gaderne til et rødt virvar af gamle og unge, klædt i Badgers (fodboldholdet) eller Bucky (uni maskotten) trøjer. Det er HELT vildt og jeg MÅTTE selvfølgelig også eje en bucky trøjer!

Og så bliver jeg jo lige nødt til at slutte af med endnu et blære-billede... yes sir, jeg har mødt og krammet BUCKY!!! Bevis følger... og jeg fik endda et kys på hånden... det er nu utroligt hva' lyst hår og blå øjne kan gøre =)

Vi snakkes ved! Håber at I alle sammen har det lige så dejligt som mig?!