søndag den 19. august 2007

Getting started...

Så skete det endelig... jeg fik ordnet, pakket, flyttet, panikket... og pludselig havde jeg sagt 'på gensyn' og sad i flyet fra Cph til Wien! Det var en skøn følelse endelig at være kommet afsted, men samtidig en smule forurolignede ikke at vide hvad de næste 5 måneder ville byde på. Så jeg besluttede mig at sove fra det og tog nogle ordentlige knasere på den 17 timers rejse det tog fra Kastrup lufthavn til downtown Madison.
Her blev jeg hentet af Doris, min nye amrikanske reserve-mor =) Hende og hendes mand Dick er min midlertidige værtsfamilie, som huser mig og en anden dansk fyr Mikkel ind til vi finder en permanent bolig. De er utrolig søde, lige så amerikansk-gæstfri som jeg havde forestillet mig og næsten for hjælpsomme. Men det er nu meget rart at få hjælp fra nogen der ved hvor alting er, og hvor man kan få hvad.
Så alt i alt går det fantastisk! Madison er en charmerende, mindre universitetsby med masser af kulturelle tilbud, små hyggelige spisesteder og butikker samt fire store søer, der giver byen en fantastisk atmosfære. Desværre er vejret... lad mig se... fuldstændigt crap! Madison har haft 30 grader og tørke hele sommeren og selvfølgelig skal det begynde og regne, tordne og været super koldt når danskerne kommer til byen! Så lige nu lover de heldagsregn de næste par dage og tordenbyger den næste uge... why God, why do you punish me?!!!
Jeg vil smutte igen, vi skal lige til at have lidt frokost og så kører vi til Milwaukee, hvor vi skal se en udstilling af Camille Pissarro på Milwaukee Art Museum. Og i aften er vi indviteret til Dick og Doris' svigersøns fødselsdag, så det bliver spændende. Faktisk var vi også ude med D&D i går aftes. Det var middag hos deres søns bedste ven og hans kone, hvor vi oplevede et ægte amerikansk middagsmåltid med burgers, hotdogs, majskolber og cheesecake til dessert... det var noget af en oplevelse =)