mandag den 3. september 2007

Så er ferien slut...

Hej alle sammen.
Så er jeg tilbage med nye historier fra det virkelige Madison liv! Nu har jeg været her i 2-3 uger... puh tiden går hurtigt... og jeg er endelig faldet nogenlunde til ro. Som tidligere nævnt gik den første uge mere eller mindre med at opstøve et sted at bo, og jeg har endelig fundet et super sted. Billederne nedenfor viser mit nye, dejlige, skønne, store værelse.
Ud over det har jeg måske verdens største walk-in closet og mit helt eget badeværelse, faktisk min helt egen etage i vores 3 etagers lejlighed, skønt! Og så er Monica og Courtney, mine to amerikanske roomies, fantastisk søde, hjælpsomme og dejligt sociale, hvilket er skønt for en lille dansk pige, som ikke kender særlig mange mennesker i nye Madison. De har været super til at hjælpe mig med møbler, indkøb, studie-relaterede ting, osv, så det er rigtig skønt.

Nåh, men ud over at flytte har jeg også tilbragt en hel del tid på at gå til intro-programmer for udvekslings studerende. Til min store overraskelse var ca. 20 ud af de ca. 200-300 udvekslings studerende fra Danmark, WOW, så lille et land og så alligevel så velmødt =) Nåh, men jeg har også mødt en masse dejlige mennesker fra andre eksotiske lande og vi er en gruppe som har fundet sammen og som har det rigtig godt og sjovt sammen. Herunder kan I se en del af dem. Fra venstre -> højre: 1) Andreas (Tyskland) og mig på vej til "Pizza & Bowling" i en good old fashion schoolbus. 2) Mig, Sofia (Fransk) og Anne (DK) på café på State Street, som er Madisons hovedgade. 3) Toke (DK) og jeg ved den fantastiske udsigt over én af de 4 store søer i Madison fra "The Terrace", som er det helt store hæng-ud og møde sted. 4) Tøserne: Malgausia (Holland), Sofia, Margrethe (holland), Anne og mig i byen for at fejre Annes 26 års føs'dag. 5) Nis (DK), Henrik (DK) og mig samme aften. 6) Henrik og Anne igen samme aften.









Heldigvis har vejret virkelig forbedret sig, så som I kan se skinner solen nu fra en skyfri himmel, mums! Og derfor viser Madison sig også sig også fra sin bedste side, som I kan se herunder. Selve byen er ikke så stor, men der er masser at se og lave, så jeg skal nok få nok at se til de næste 4-5 måneder. Nedenfor ses the State Capital fra State Street, samt et udkig fra the Terrace. Sidste billede er af Camp Randall, universitetets football stadium, taget lige op til at Madison Badgers (uni's football team) skulle spille mod Washington Uni.
College football er det helt store hit hér og som I kan se, forvandles gaderne til et rødt virvar af gamle og unge, klædt i Badgers (fodboldholdet) eller Bucky (uni maskotten) trøjer. Det er HELT vildt og jeg MÅTTE selvfølgelig også eje en bucky trøjer!




Og så bliver jeg jo lige nødt til at slutte af med endnu et blære-billede... yes sir, jeg har mødt og krammet BUCKY!!! Bevis følger... og jeg fik endda et kys på hånden... det er nu utroligt hva' lyst hår og blå øjne kan gøre =)


Vi snakkes ved! Håber at I alle sammen har det lige så dejligt som mig?!