Igen har jeg formået ikke at skrive her på blog'en i meeeget lang tid og jeg har igen sååå meget at fortælle jer, så her kommer "lidt" om hvad jeg har fået de sidste 6 uger til at gå med:
Weekender efter jeg skrev sidst var det tid til en af de helt store events her i Madison: HALLOWEEN! Selve dagen for Halloween er d. 31. okt. men een dag er åbenbart ikke nok til at stille amerikanernes Halloween-tørst. Så hele ugen op til d. 31. stod i Halloween'ens navn med udklædningsfester, pumpkin-carving (græskar-udskæring), pumpkin pie bagning, osv. Ud over at mange selv holdt private Halloween fester, afholdte selve byen også en stor fest, hvor de aflukkede hele Madisons hovedgade. Vi betalte en lille skilling for at komme ind på den aflukkede hovedgade, hvor alle barerne ligger, og dér blev vi mødt af et menneske mylder uden lige! Folk var helt fantastisk klædt ud som alt lige fra rygende skorstene til Packman, som blev jaget ned ad gaden af diverse monstre... det var et helt fantastisk syn!
Som I kan se ud fra billederne var jeg klædt ud som død fængselsfange sammen med 2 andre tøser, Sofia og Anne, og vi var så lænket sammen hele aftenen... det var helt kanon!
Nåhh, ja men så tog jeg også et lille smut til Milwaukee, hvilket er den største by i Wisconsin. Det var en tur planlagt af BRIDGE, så vi var en stor gruppe af internationale og amerikanske studerende der var afted i en flot gul Schoolbus.
I Milwaukee besøgte vi Milwakee Public Museum, gik en tur rundt i down town og endte dagen på det lokale øl-bryggeri Miller Brewery.
Tiden gik og det blev tid til sæsonens sidste College football kamp for uni's hold The Badgers. Jeg havde fået tilbudt at komme med på en Badger Fan Bus som opvarmning op til kampen, så det kunne jeg jo ikke sige nej til og fik skaffet mig en billet til kampen.
Så lørdag morgen alt for tidligt steg jeg om bord på "The Short Bus", som den bliver kaldt, og var så ellers omgivet af glade mennesker og fantastisk stemning i timerne op til kampen. Og med høj musik strømmende ud fra bussen, hvor der blev sunget, skrålet og hujet med, kørte vi rundt i Madisons gader og havde det super.
Flere uger gik med enorme mængder af lektier, eksamniner, prøver og pludselig var det tid til at min kære familie kom på besøg, jubii. Fredag aften d. 16. nov. tog jeg den 3 timer lange køretur til Chicago for at hente dem. Ihh, det var nu skønt at se dem igen og gi' dem en ordfentlig krammer =)
Mutti og Dadda havde lejet en bil hjemmefra... og hvilken bil! En mother fu.... big ass Cadillac, mumsfiibaba den var lækker og dejlig stor! Så vi satte os ind og satte kurs mod Madison, mere specifikt min vætsfamilies hus. Dick og Doris havde nemlig tilbudt at min familie kunne bo hos dem i de 10 dage de var her. (Det understreger igen den overdådige gæstfrihed jeg har mødt her i Madison)
De næste 10 dage vi havde sammen blev brugt på en masse forskelligt:
Den første weekend kørte vi nordpå til Green Bay, da et af mine helt store ønsker var at komme til at se Green Bay Packers spille på deres hjemme stadion Lambeau Field (til dem der ikke ved det: Packers spiller i den amerikanske NFL, National Football Legue). Det var en KÆMPE oplevelse at sidde dér, følge spillet, føle den helt utrolig stemning, suset på stadion når et touchdown eller field goal var tæt på, råbe, skrige og heppe. Det var en oplevelse for livet og jeg vil aldrig glemme det.
Mutti og Dadda havde lejet en bil hjemmefra... og hvilken bil! En mother fu.... big ass Cadillac, mumsfiibaba den var lækker og dejlig stor! Så vi satte os ind og satte kurs mod Madison, mere specifikt min vætsfamilies hus. Dick og Doris havde nemlig tilbudt at min familie kunne bo hos dem i de 10 dage de var her. (Det understreger igen den overdådige gæstfrihed jeg har mødt her i Madison)
De næste 10 dage vi havde sammen blev brugt på en masse forskelligt:
Den første weekend kørte vi nordpå til Green Bay, da et af mine helt store ønsker var at komme til at se Green Bay Packers spille på deres hjemme stadion Lambeau Field (til dem der ikke ved det: Packers spiller i den amerikanske NFL, National Football Legue). Det var en KÆMPE oplevelse at sidde dér, følge spillet, føle den helt utrolig stemning, suset på stadion når et touchdown eller field goal var tæt på, råbe, skrige og heppe. Det var en oplevelse for livet og jeg vil aldrig glemme det.
Efter Green Bay brugte vi de følgende 5 dage i Madison, hvor jeg fik vist mor, far og Jon byen og de fik mødt en masse af de mennesker jeg ser og er blevet tætte venner med. Det er skønt at min familie nu har et billede af min hverdag her i Madison, og at de kan sætte et ansigt på de mennesker, som har betyde alt for mig de sidste 4-5 måneder.
Torsdag var det så tid til den store amerikanske tradition Thanksgiving. Denne afholdt vi med Dick og Doris, hvor vi var blevet inviteret til den helt store familie Thanksgiving dinner hos Doris' bror. Så den stod på en ordentlig kalkun, tranebærsovs, søde kartoflere, mm. og så selvfølgelig 4 forskellige slags pie til dessert, MUMS!
Fredag morgen var det så Doris' tur til at invitere venner og familie over til endnu et ædegilde, hvor hun diskede op med endnu flere lækkerier... puhh, jeg havde lige nogle dage herefter, hvor min lyst til mad var ret så begrænset =)
For at afslutte min families besøg med manér brugte vi den sidste weekend i Chicago.
På vejen derned kørte vi dog lige forbi min veninde Amys familie, som har en kæmpe farm i det nordlige Illinois. Her blev vi vist rundt på farmen, fik en tur i en af de store høst-maskiner og om aftene spiste vi middag på den lokale restaurant, hvor hele byen hang ud. Det var spændnende og lidt specielt at opleve hverdagen og livet i sådan et lille amrikansk samfund. Amys familie var dejligt åbne, positive og glade mennesker (ligesom Amy), så det endte med at blive en utrolig hyggelig eftermiddag og aften.
Nåhh, men afted mod Chicago, hvor Mutti og Dadda havde besluttet, at vi skulle leve det søde liv endnu engang... så vi chekkede ind på det 4 stjernede Hilton Chicago, WOW der var stil over det!
De sidste 3 dage brugte vi rundt i Chicago, som viste sig at være en virkelig spændende by med masse at se og lave, skønt!
(Entre Hall'en til Hilton)
Nu er jeg så "alene" igen og har travlt med at nyde de sidste uger af semestret samt alle mine dejlige venners selskab, før det er for sent, SNØØØØFT! Jeg er blevet så utrolig glad for det herovre, at jeg har svært ved at forestille mig at skulle rejse. Ikke at jeg ikke savner jer derhjemme og glæder mig til at se jer alle samen igen, men jeg føler bare slet ikke, at jeg er "færdig" med Madison. Så det bliver en emotionel og ret hård omgang at skulle sige farvel til byen og alle de dejlige mennesker jeg har mødt her =(
Som sædvanligt vil jeg slutte af med en lille vejr-melding: VI HAR ENDELIG FÅET SNE OG VINTER! Den sidste uge har været rigtig kold (dvs. dags temp omk -5 celcius og natte temp ned på -15) og i går kom den første sne, så nu er det fint og hvidt derude. Og da temperaturene ikke ser ud til at hæve sig over frysepunktet i den kommende tid, skulle det gerne blive liggende et godt tykke tid, jubii. Faktisk skal jeg ud og afprøve mine ikke eksisterende langrends ski-evner på tirsdag, så det skal nok blive sjovt.
(udsigten fra mit vindue i går eftermiddags)
Hav det nu rigtig, rigtig godt derhjemme og glædelig december herfra sne-land!
Glæder mig til at se jer alle sammen når jeg engang igen sætter min fod på dansk grund =)
De varmeste hilsner og tanker fra Sara.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar